Lektion 2 – Erfaringer fra to projekter i Norge

På baggrund af de mange uledsagede flygtningebørn, der ankom til Norge under flygtningekrisen i 2015, blev oprettet centre i forskellige dele af landet. Som led i disse centres arbejde med integration og uddannelse, har nogle af dem samarbejdet med omkringliggende gårde, der drives som fællesskabslandbrug. I det følgende beskrives to af sådanne projekter.

Det første eksempel er fra ’ Nerol Community Supported Farm’, som ligger i Hol – et bjergområde i Buskerud vest for Oslo. Her driver Marit Torsrud Nerol et fællesskabslandbrugsprojekt, hvori de har integreret et projekt ’A garden for Everyone’ for unge flygtninge.

Det andet eksempel er fra Dun Farm i Namsos, 200 km nord for Trondheim.

Beskrivelserne bygger på interviews med Marit Torsrud Nerol, leder af Nerol Community Supported Farm, og Sissel Thorsen, journalist og landmand, såvel som oversættelse af artiklen ’Share Farm + Refugees = True’ af Marte Guttelsrød

For mere information, se: http://growlabmarket.tictail.com/product/hauste-volume-2

A Garden for Everyone – En have for alle!

Augustsolen varmer de ni unge flygtninge, mens de går og arbejder sammen med medlemmerne af fællesskabslandbruget. Mens Abdullah høster persille, synger Anne Marit Nerol, en af medlemmerne, en sang af den norske digter Inger Hagerup om en lille persilleplante, der har pyntet sig fint, men ikke har noget sted at tage hen.

Abdullah er 16 år og er flygtet fra Afghanistan. Han har aldrig før smagt persille og er endnu mindre bekendt med Inger Hagerups digt, men glæden ved at deltage på en gård, der dyrker grøntsager som et fællesskab er tydelig. Han er glad for variationen i grøntsager og urter og forklarer ivrigt at hans favoritter indtil videre er kartofler, frilandsagurker og koriander.

Flygtningene har underskrevet en kontrakt, der indebærer at de skal arbejde to vagter hver uge, som i alt bliver til 40 timer på en sæson. Undervejs deltager de i alt fra jordforberedelse, såning, udplantning, lugning og ikke mindst høst – suppleret med læren om ernæring og madlavning. Således deltager de også i madlavning sammen med de norske deltagere.

”At være med til at høste i slutningen af det frivillige arbejde, har helt klart været en motiverende faktor for vores unge medlemmer. Deres øjne skinner af stolthed når de høster grøntsager og urter og tager dem med tilbage til flygtningecenteret for at tilberede dem”, siger Marit Torsrud Nerol. ”Jeg har læst, at det at være i direkte kontakt med jorden er godt for kroppen og sjælen”, siger hun, mens hun vender sin opmærksomhed mod kålen. ”De unge flygtninge har været gennem mange hårde oplevelser og kæmper ofte med mange svære og tunge tanker. Jeg tror det er godt for dem at komme ud og dyrke maden sammen.”

Mari Sondrol Valseth arbejder på flygtningecenteret hvor de unge bor, og kigger forbi gården for at sige hej. Det er tydeligt at de unge har et godt forhold til hende – de flokkes omkring hende da hun ankommer og en af drengene giver hende en lille skuldermassage, mens vi taler sammen. ”Jeg bemærker at det at komme ud og få muligheden for at arbejde i marken er rigtig godt for disse unge mennesker. I lyset af deres oplevelser, er det slet ikke godt at sidde passivt på centeret’. De er glade og begejstrede når de kommer tilbage fra det frivillige arbejde og de er meget stolte når de har grøntsager og urter med hjem” fortæller hun. ”Mange af de unge fortæller os at de gerne vil fortsætte i skole, men når de fylder 16 er der ingen skole at tilbyde dem endnu. Det betyder en masse fritid og tid til at tænke. På gården er der altid noget at lave, frisk luft og nogle at snakke med.”.

Efter at have luget rækken af persille og gødet kålen med komposteret fåregødning fra gården er det tid til at høste. Radiser, kartofler, persille, dild og agurker er klar til høst. Akmal smager på dilden – det er en urt han kender fra Afghanistan. Han nikker anerkendende og smiler.

”Nogle gange fortæller de om deres egne madtraditioner mens vi arbejder sammen, og de har fundet mange grøntsager og urter som de genkender. Måske føles det en lille smule trygt og beroligende at finde genkendelige dufte og smage, selvom de er langt hjemmefra”, fortæller Marit. ”De er også vant til at arbejde og samarbejde, så deres bidrag og indsats betyder meget for os her i vores fællesskabslandbrug”, fortsætter hun.

Dagens klimaks er kartoffelhøsten. De unge flokkes om Mari tog Anne Mari tog venter spændt på at det bliver deres tur til at hive en kartoffelplante op og se hvor mange kartofler moderplanten har ‘opdraget’.

”Ha, ha, moderplante!” udbryder Akmal. “Så må det her være far-planten” siger han og hiver fat I en anden plante.

Sproget skifter mellem engelsk, norsk og deres modertunge. På marken er der både sprogtræning, møder mellem mennesker og deling af kulturer. Efterhånden som flere og flere beboere fra lokalsamfundet får chancen for at møde flygtningene og lære dem at kende, høre deres historier og arbejde sammen med dem, bliver det mindre skræmmende at have et flygtningecenter i byen.

Anne Marit, medlem af landbruget, og Marit, leder og initiativtager af projektet, er ikke i tvivl om at de unge flygtninge udgør en stor ressource for fællesskabslandbruget. ”De unge flygtninge bidrager med arbejdskraft, humor og interessante refleksioner. De er ivrige efter at lære og efter at bidrage”, konkluderer de.

Målet for projektet er at skabe en trygt og meningsfuld aktivitet hvor de unge kan opleve håb for fremtiden, bruge deres ressourcer, udvikle deres færdigheder, talenter og sociale kompetencer og en øget selvtillid i takt med at de oplever at mestre opgaverne. Håbet er at det kan styrke deres identitet og bidrage til deres selvstændighed med henblik på at håndtere deres egne liv. Målet er også at skabe muligheder for at de kan komme med forslag til forandringer og forbedringer og at de lærer færdigheder, som de kan bruge i andre sammenhæng.

Alle de ni unge havde et behov for kontakt med voksne og mange af dem har bibeholdt kontakten efter at projektet sluttede. De var glade for arbejdet og satte pris på den uformelle mulighed for at møde de lokale og for at lære om sproget og kulturen.

Co jsou cookies?

Textové soubory, které internetové stránky ukládají na váš počítač nebo mobilní zařízení v okamžiku, kdy tyto stránky začnete využívat. Stránky si tak na určitou dobu zapamatují úkony, které jste na nich provedli, a preferencí (např. přihlašovací údaje, jazyka, velikost písma a jiné zobrazovací preferencí), takže tyto údaje pak nemusíte zadávat znovu a přeskakovat z jedné stránky na druhou.

Ved at benytte siden giver du dit samtykke til brug af cookies. Mere information Mindre information