Del 2 – Gårdens perspektiv

Hvad får gården ud af at samarbejde med dag- og uddannelsesinstitutioner?

Landbrugene har generelt vokset sig større i den vestlige verden og afstanden mellem gårdene, som producenter af maden, og forbrugerne, er blevet større. Mange har i dag kun en meget overfladisk viden om hvordan produktionen foregår i praksis – hvad dyrkes og hvordan foregår det egentlig? Det arbejde, som ligger bag maden på vores tallerkner, bliver hurtigt abstrakt og svært at forestille sig. Derfor er det heller ikke svært at forstå hvorfor pris ofte bliver det væsentligste kriterie for mange forbrugere når de køber ind.

Uden en mere konkret og sansebaseret viden om hvad friske råvarer er, er det svært at forholde sig kritisk til fx færdigretter og halvfabrikata. Som en af USA’s bedst kendte fødevarejournalister, Michael Pollan, skriver: Spis ikke produkter som din oldemor ikke ville genkende som mad.’ (Don’t eat anything your great-grandmother wouldn’t recognize as food. Kilde: Pollan, 2008. In defense of food. Penguin Press).

Landmænd arbejder ofte meget selvstændigt og en stor del af tiden alene. Man kan derfor komme til at mangle kolleager, som man kan reflektere arbejdet på gården sammen med. Mange oplever, at samarbejdet med skoler og børnehaver har givet dem muligheden for at genopdage gårdens og arbejdets værdi. De bliver bevidste om deres kvaliteter, når de oplever arbejdet gennem børnenes øjne. Ofte fortæller børnene om gårdbesøget til deres omgangskreds, og hjælper dermed med at genskabe gården som en ressource i lokalsamfundet.

Hvilke aldersgrupper kan få udbytte af besøg på øko-gårde?

Alle aldersgrupper kan vende hjem fra et gårdbesøg med rygsækken fuld af gode oplevelser, men kommunikation mellem landmanden og den ansvarlige lærer/pædagog er helt central hvis udbyttet skal være mere end ren ’underholdning’.

Landmanden ved hvad gården kan tilbyde. Han/hun har ofte en form for årskalender, der illustrerer hvilke opgaver og processer, der foregår året rundt. Måske er det muligt at opleve en fødsel eller at deltage i at høste afgrøder.

Læreren/pædagogen har til gengæld overblik over de overordnede læremål og har dermed den afgørende rolle i at skabe bro mellem gårdbesøget og undervisningen før og efter.

Opgaverne skal selvfølgelig tilpasses børnenes alder. For børnehavebørn kan det være nok at rive blade eller kaste æbler til grisene. De har brug for en arena, hvor de kan skifte mellem at lege og udføre simple opgaver. For ældre børn og unge er det vigtigt at opgaverne afspejler det rigtige arbejde på gården.

Det kræver god forberedelse både fra lærerens/pædagogens side og fra landmanden/ansatte på gården, at finde de rigtige opgaver, forberede dem og guide børn/unge undervejs.

Co jsou cookies?

Textové soubory, které internetové stránky ukládají na váš počítač nebo mobilní zařízení v okamžiku, kdy tyto stránky začnete využívat. Stránky si tak na určitou dobu zapamatují úkony, které jste na nich provedli, a preferencí (např. přihlašovací údaje, jazyka, velikost písma a jiné zobrazovací preferencí), takže tyto údaje pak nemusíte zadávat znovu a přeskakovat z jedné stránky na druhou.

Ved at benytte siden giver du dit samtykke til brug af cookies. Mere information Mindre information