Kapitel 3 – Praktiske overvejelser
Inddeling i arbejdsgrupper
De fleste opgaver løses bedst i mindre grupper. Afhængigt af arbejdsopgave og børnenes alder, skal I afgøre hvor store arbejdsgrupperne kan være, og det er ofte en fordel hvis læreren/pædagogen allerede har lavet grupperne før de kommer til gården. For de mindste, bør der generelt ikke være mere end 5-10 børn per voksen. På mellemtrinnet kan en voksen gå mellem to-tre mindre grupper. Ungdomstrinnet bør ikke være flere end 2-4 elever i en gruppe.
Redskaber
Gode redskaber i rigtige størrelser og antal er en forudsætning for en god arbeidsopgave. Det er vigtigt med forsvarlig og overskuelig organisering af redskabslageret, og redskaberne bør være gennemset før hvert besøg. Tunge og sløve redskaber bidrager ikke til arbejdsglæde.
Lokaler og faciliteter på gården
Der er mange gårde som er så heldige at de har ledige bygninger, der kan bruges til at tage imod grupper fra børnehaver og skoler. Hvis gruppene skal spise indendørs under deres besøg på gården, så er det vigtigt at overveje mulighederne for at vaske hænder. Toiletter er også en udfordring, specielt med større grupper. Før gården går i gang med investeringer, er det vigtig at gennemtænke eventuelle muligheder for at dele faciliteterne eller opnå samarbejder udover daginstituioner/skoler, fx med kommunen. Forhør Jer evt. med rådgiverne i kommunen.