Indhold
Indholdet i din formidling skal fortælle om hvilke aktiviteter du tilbyder og supplerende services/varer, som kan tilkøbes. Formuler gerne 2-3 ’salgsargumenter’, altså det, du ser som det mest centrale for dit tilbud. En brochure eller annonce skal ikke indeholde lange tekster og det er derfor vigtigt at du gør dig klart hvad der er vigtigst at formidle. Du kan evt. bruge kortlægningen i del 1 som grundlag for dette arbejde.
Derudover skal du sørge for at der er en god vejbeskrivelse, oversigt over hvad tilbuddet koster og hvordan man kommer i kontakt med dig. Sørg for at dobbelttjekke datoer, priser, adresser og kontaktoplysninger hver gang du sender noget afsted. Og sørg for at indholdet repræsenterer det du faktisk kan levere.
